Mit første bekendtskab med det bolivianske sundhedssystem

Efter nogle hårde dage med mavekramper måtte jeg forleden dag kaste håndklædet i ringen og tage til læge. Dette foregik på den tysk-sponserede Kolping Klinik, hvor jeg efter en kontantbetaling på 10 kr. for en lægekonsultation, en lang ventetid, blodprøver og mange spørgsmål fra lægen fandt ud af at jeg faktisk var så hårdt medtaget og dehydreret at jeg måtte lade mig indlægge for en dag. Da dette så var konstateret måtte vi, som det bolivianske system foreskriver det, ud at købe medikamenter, nåle og saltvand, som jeg skulle bruge. Herefter måtte jeg ligge i syv stive timer og vente på at den liter væske vi havde købt var løbet ind i mine årer. Da det så endelig var løbet igennem skulle jeg så begynde på en antibiotika-kur, som jeg i skrivende stund lige er blevet færdig med. Sagen er simpelthen at jeg har fået en kraftig maveinfektion (E. Koli) som følge af at have spist noget dårligt mad. Eller jeg skulle måske sige, noget rigtigt lækkert mad med en ubehagelig følgesvend i form af en rigtig led bakterie. Dette er desværre hvad der sker når begærligheden efter lækker, men langt fra altid ren, boliviansk take-away tager over. Maden herovre er bare alt for lækker, så jeg vil ikke gå glip af noget.
Jeg kan berolige jer med at mine lægeordinerede dage med fedtreduceret og kødløs suppe og vand på flaske succesfuldt er overstået og at jeg igen har givet mig i kast med store stykker kød, chilisauce, kager og alskens is.