En tur på landet

Sidste søndag fik vi igen mulighed for at komme ud af byen, til Roys families landsted 60 km uden for byen. Vi tog fra Santa Cruz kl. 6, i øsende regnvejr og håbede på at vejene ville være farbare på trods af regnen. Dette viste sig ikke at være tilfældet, for vi nåede ikke langt ind på de små jordveje før bilen gled af vejen og halvvejs ned i grøften. Efter talrige forsøg på at komme op på muddervejen måtte vi indse at der skulle mere end håndkraft til for at redde bilen op af suppedasen. Jeg blev derfor sendt ud for at låne en skovl hos nogle af de lokale bønder, hvilket viste sig at være en noget nær umulig opgave idet bønderne ikke er helt trygge ved udlændinge. Efter et par timers trasken rundt måtte jeg gå de tre kilometer tilbage til bilen med uforrettet sag. Her så jeg til min store overraskelse at bilen var blevet trukket op af en firhjulstrukket bil med kabel. Så efter mange overvejelser om det var sikkert at fortsætte gik tur videre. Da vi efter 20 kilometer på hullede sandveje ankom til landstedet var sulten ved at melde sig, hvilket der resolut blev gjort noget ved: to af de fritgående høns mistede hovedet og blev lavet til suppe. Efter det lækre hjemmelavede måltid fik jeg endelig min drøm indfriet og skulle på min første fisketur i Bolivia. Da vi ankom til Rio Grande fik jeg øjnene op for hvor store de bolivianske floder egentligt er. Navnet Rio Grande kommer ikke ud af ingenting, idet at floden er cirka 300 meter bred og med næsten ufattelige kræfter rykker store træer med sig – marginalt større end samtlige danske åer lagt sammen. Fisk var der nu ingen af, men det var alligevel en stor oplevelse at være vidne til de enorme strømhvirvler, det mudrede vand og de flotte hvide hejrer som åbenbart havde mere held til at fange fisk end os.
Turen hjem gik godt og uden yderligere uheld fordi vejene igen var blevet tørre og farbare. Alt i alt var det en god oplevelse, paa trods af vores lille uheld paa vejen.
Martin

Nyt initiativ

I forbindelse med JSB’s lokale kongres i Santa Cruz har ungdommen taget et nyt initiativ. Dette initiativ går ud på at skabe bedre kontakt til unge i byens ydrekvarterer og informere dem om vores politiske projekt. Derfor mødtes Martin og jeg lørdag aften med en gruppe faste medlemmer fra JSB. Sammen tog vi ud til et af Santa Cruz ydrekantsområder. Her havde et medlem fra ungdommens kongreskomite arrangeret et møde med kvarterets unge og andre interesserede. Og på trods af, at det var midt i påsken og lørdag aften mødte i alt 25 mennesker op, heriblandt sågar kvarterets overhoved. De fremmødte lyttede interesserede til fremlæggelsen af både partiets og ungdommens tanker og ideer. Det blev gjort klart, at dette politiske projekt i sin helhed er inkluderende og ikke ekskluderende. PSB og JSB ønsker med andre ord at inddrage befolkningen i både de organisatoriske og politiske aspekter i forbindelse med projektet. Man vil dermed i højere grad lytte til befolkningens holdning og de problemer, som de står over for i hverdagen.
Tilbagemeldingen fra de fremmødte var generelt positiv. Nogle havde dog også en smule svært ved at forholde sig til den fremførte politik og selve projektet, fordi politik i bred forstand ikke er en stor del af hverdagen for den almindelige bolivianer. Mødet førte dog imidlertid til, at JSB fik nedsat et lokalt udvalg bestående at et par af kvarterets unge, som i fremtiden vil stå for at arrangere politiske møder og andre aktiviteter i kvarteret. Mødet var dermed succesfuldt, og det nye initiativ er derfor også helt sikkert noget JSB vil fortsætte med. På det personlige plan var det også en rigtig god oplevelse for mig. Det var utrolig interessant at høre om de problemstillinger den almindelige bolivianer står over for i hverdagen, og dertil var det dejligt at se de unges interesse og positive reaktion på projektet.

Ditte

Det bolivianske demokrati

Gennem flere århundreder har autoritære styreformer, etnisk diskrimination og politisk uro lagt hindringer i vejen for den socioøkonomiske udvikling i Bolivia. Valget i 1985 markerede et vendepunkt, og siden har Bolivia været styret af demokratisk valgte regeringer. Der er blevet gennemført reformprogrammer, bl.a. inden for områder som decentralisering af den centrale administration og forbedring af den offentlige sektor. Alligevel er Bolivia stadig et land præget af stor fattigdom, sociale uroligheder og korruption.

Bolivia hører til blandt de højt forgældede udviklingslande. Et af kerneproblemerne er derfor den store gældsbyrde, både indenlandsk og udenlandsk. Gældsbyrden er bl.a. resultatet af store offentlige underskud på de offentlige finanser, hvilket primært skyldes et meget ufleksibelt statsbudget samt den økonomiske krise i 1999-2003 forsaget af et fald i råvarepriser og økonomisk afmatning i landets nabolande. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse at Bolivia samlet set, vurderet på baggrund af de fleste sociale og økonomiske indikatorer, er et af de fattigste lande i Latinamerika. Offentlige statistikker viser, at mere end to tredjedele af den nationale befolkning lever i fattigdom. Værst ser det dog ud i landområderne, hvor hele 90 procent af befolkningen lever i fattigdom.

Bolivias seneste valg, som blev afholdt i december 2005, var resultatet af en stigende utilfredshed blandt befolkningen. Denne opstod allerede i starten af år 2003, som konsekvens af en voksende arbejdsløshed og underbeskæftigelse. Dertil kom det bolivianske folks misfornøjelse med den daværende regerings planer om eksport af landets naturgas, hvilket der var stor modstand mod så længe der ikke var nogen garanti for, at den brede befolkning ville få del i indtægterne ved salget. Med løftet om en nationalisering af landets naturgas samt fundamentale samfundsændringer vandt det socialistiske partiet Movimiento al Socialismo (MAS) derfor magten med 53,7 pct. Den nyvalgte regering og præsident Evo Morales (MAS) lagde med et nyt program op til forandring og forbedring.

Dags dato, efter tre år med MAS ved magten, er det dog begrænset, hvilke synlige resultater der er opnået. De økonomiske udsigter i disse år ser noget lysere ud end de foregående. Dette skyldes bl.a. en betydelig prisstigning på de råvarer, især sølv, tin og naturgas, som udgør en vigtig del af Bolivias eksport. Men trods den positive økonomiske vækst har man imidlertid stadig ikke formået at reducere den store fattigdom. Dertil kommer at Bolivia samtidigt er et af de lande i regionen, hvor indkomsten er mest ulige fordelt, hvilket særligt rammer det oprindelige folk. En anden vigtig problematik er den stadig udbredte korruption som gennemsyrer det bolivianske samfund fra top til bund og gør det umuligt at skabe tillid mellem befolkningen og myndighederne.

Bolivianerne træder med andre ord vande, og landets udvikling synes hverken at gå i den ende eller anden retning. Regionale forskelle og uenigheder gør det umuligt at samle landet til en enhed og skabe forandring. Dertil kommer endvidere befolkningens manglende tiltro til den decentrale magt, som endnu ikke har vist hverken evne eller vilje til at videreudvikle og forbedre det bolivianske demokrati, hvilket blandt dele af befolkningen nu har frembragt ønsket om en større fordeling af magten. Dette skal imidlertid realiseres ved at give landets departementer større økonomisk autonomi. Men ønsket om delvis autonomi har hidtil alene bidraget yderligere til de nationale stridigheder, idet de økonomisk dårligt stillede departementer frygter, at en forøget autonomi vil resultere i større national ulighed samt at de velstillede departementer i sidste ende vil kræve fuld autonomi og løsrive sig fra resten af landet. Og det er netop denne frygt den bolivianske regering i øjeblikket udnytter til fulde for at forhindre en decentralisering af magten - og dermed også en videreudvikling af det bolivianske demokrati.

Ditte

Tiltro til forandring

En præsentation af det økonomiske og sociale system i Danmark indebærer en forklaring og analyse af afgørende faktorer såsom udenlandske investorer og virksomheders virke i landet, det danske skattesystem, medico-branchen, vindmølleenergien, den danske flexicurity model samt vores universelle velfærdsmodel. Med lidt god vilje og forberedelse er dette umiddelbart en overkommelig opgave. Medtager man derimod det forhold, at præsentationen rent faktisk skal foregå på et forståeligt sprog for præsentationens publikum – hvilket i vores tilfælde er spansk – så kan den ellers meget overkommelige opgave godt gå hen og blive en del vanskeligere. Og det gjorde den – særligt for mig. Men med lidt ekstra god vilje samt lidt ekstra god forberedelse leverede Martin og jeg nu alligevel samlet set et godt resultat ved lørdagens seminar i JSB.
I alt 45 unge deltog med stor interesse og engagement i dagens program, hvilket udover vores oplæg indebær et foredrag om Bolivias energipolitiske udvikling samt gruppearbejde om hvilke egenskaber en politisk leder skal besidde. I denne forbindelse var der stor enighed blandt de fremmødte unge. De kom bl.a. frem til, at en god politiker skal have retfærdighedssans, evne til at samle folk, karisma, solid viden, vilje og visioner. Alle sammen kvaliteter, som flere af de nuværende indflydelsesrige bolivianske politikere desværre på nuværende tidspunkt mangler. Blandt de deltagende unge ved seminaret, var der dog alligevel tiltro til, at dette kan forandres. Og det er jo netop det, som vi i fællesskab arbejder for. Derfor var det også en rigtig god oplevelse at mærke de unges entusiasme og vilje til forandring. Den meget positive stemning gjorde sig også gældende i forhold til partiet og partiets ungdom. En af de ting som har overrasket mig allermest i forbindelse med dette projekt er, hvor let de unge bolivianere lader sig hverve og engagere. Til tider føles det som om, at JSB bare er det de har ventet på – en mulighed for at komme til orde, blive hørt og taget alvorligt. Og dette får én til at tro, at JSB og PSB samlet set meget vel kan have et uendeligt stort potentiale i dette land.

Ditte

Hvervning af medlemmer og indvielse af handelskammer i det sydlige Bolivia

I denne weekend var jeg på tur sydpå, til en lille by der hedder Yacuiba i Gran Chaco-regionen ved den argentinske grænse. Vi var nede og søge kontaktpersoner til partiet og fik det maksimale ud af opholdet. I de knap to dage vi var der fik Roy snakket med flere vigtige nøglepersoner, som har mange kontakter i lokalområdet. De var meget interesserede og har nu ytret ønske om at støtte partiets aktiviteter. Den egentlige grund til at vi var der var, at vi skulle være med til indvielsen af et handelskammer for landbrugsvarer, handel og service, et initiativ som efter otte års tovtrækkeri endelig er kommet op at stå. Målet med handelskammeret er gennem fællesskab at organisere forskellige faggrupper og derigennem søge at få en bedre pris for produkterne, påvirke det politiske liv for at forbedre de sociale og økonomiske forhold, forbedre den begrænsede infrastruktur osv. Det der kendetegner Gran Chaco-regionen er, at den politisk set er temmelig uorganiseret og økonomisk fattig. Ligeledes er den uudforsket territorium for et socialdemokratisk parti, så der er basis for at få involveret mange mennesker i det politiske projekt.
Det var en spændende tur, hvor jeg udover det fagligt relevante også fik lejlighed til at snakke med mange lokale og fik indblik i nogle af deres skikke, såsom at de drikker vin ligesom argentinerne, spiser masser af grillet oksekød ligesom argentinerne og lytter til musik der har mere med Argentina end Bolivia at gøre. Det er en spændende region, som jeg meget gerne vil besøge igen inden jeg drager mod Danmark igen.

Martin

En nødvendig omskrivning af sandheden

Vores ansøgning om opholdstilladelse er nu afleveret. Det var dog ikke uden forhindringer, at vi fik den indleveret på immigrationskontoret. I blandt de mange dokumenter tiltræk særlig ét dokument myndighedernes opmærksomhed – et brev fra DSU, som forklarede projektets indhold og retningslinier. Selvom vi imidlertid havde tilladt os at omdefinere DSU’s arbejde fra politisk til socialt og uddannelsesmæssigt - og dermed troede, at vi havde taget de nødvendige forholdsregler, så vakte ordet Socialdemócrata alligevel opmærksomhed. Derfor blev vi i første omgang sendt videre i systemet til en højere instans. Her måtte vi gennemgå et mindre forhør om vores baggrund og organisationens arbejde. Meget hurtigt blev det klart for os, at vi var tvunget til at undlade at fortælle hele sandheden, hvis vi havde interesse i fortsat at blive i landet. Efter det mindre forhør blev vi bedt om at vente på kontoret, mens der blev konsulteret med den øverste chef for immigrationskontoret. Efter en halvtimes ventetid, lød svaret – at vi måtte vende tilbage den efterfølgende dag til yderligere konsultation. Forvirret, forbavset og en smule frustreret måtte vi forlade bygningen uden noget foreløbig resultat. I dette øjeblik mærkede jeg, for første gang i mit liv, følelsen af magtesløshed. Magtesløshed over for et usammenhængende og ulogisk system, som oven i købet var gennemsyret af korruption. Martin og jeg var i besiddelse af alle de nødvendige dokumenter. Ifølge den bolivianske lov har vi dermed ret til at være i landet. Men i Bolivia følges loven ikke altid, og når det drejer sig om at sikre den siddende regerings magt, så følges loven aldrig. Her fjernes tilsyneladende enhver mulig politisk trussel med de nødvendige midler. Sådan fungerer det bolivianske demokrati.
Den efterfølgende dag lykkedes det os imidlertid at overbevise den øverste myndighed om, at de aktiviteter vi vil lave hernede udelukkende er af social og uddannelsesmæssigkarakter. Dette var uden tvivl en omskrivning af sandheden, men en nødvendig omskrivning af sandheden. Myndighederne har nu imidlertid godtaget vores ansøgning, så nu kan vi ikke gøre andet end at vente i spænding på det endelige svar, hvilket har sine fordele, da vi nu atter har fået tid til at fokusere på projektet og dets arbejdsopgaver. I dag deltog jeg i et planlægningsmøde for JSB´s næste seminar. Dette afvikles på næste lørdag og vil omhandle bolivianernes anvendelse af landets naturressourcer. I denne forbindelse vil Martin og jeg bidrage med en generel præsentation af den danske økonomi. Her vil vi bl.a. forsøge at forklare, hvorfor den vores økonomi er så stærk, når vi kun er i besiddelse af få naturressourcer. Dette er både en spændende og tidskrævende arbejdsopgave, men jeg er sikker på, at resultatet bliver godt.

Ditte

Nationalt møde i PSB

Denne lørdag gik med et langt (12 timers) møde i PSB, Bolivias Socialdemokratiske Parti, hvilket er moderpartiet til JSB. Her var der fremmødte fra mange af Bolivias departementer, heriblandt La Paz og El Alto, Sucre, Oruro, Cochabamba og selvfølgelig Santa Cruz, hvor mødet blev afholdt. Hovedformålet med mødet var at drøfte den nationale strategi for indsamling af underskrifter. Siden det var et af de første store nationale møder blev der også brugt megen tid på at udveksle gensidige lykønskninger fra samtlige delegationer, da det store projekt med at få udstedt underskriftsprotokollerne endelig er lykkes. Derfor var mødet præget af en meget positiv stemning, på trods af de for en dansker næsten ubegribelige sociale, økonomiske og etniske - og derfor også politiske - forskelle mellem Bolivias forskellige departementer.
Til min store glæde så jeg, at mange af repræsentanterne fra de forskellige egne af landet var unge mennesker, de fleste omkring 25 år, hvilket er relativt lavt set i lyset af at det var moderpartiet der afholdt mødet. De sørgelige politiske realiteter i Bolivia er, at mens de traditionelle politiske partier fisker meget efter de unges stemmer (i det at cirka 50 % af landets befolkning er under 35 år) ikke inkluderer de unge i de politiske beslutningsprocesser.
Således er det bolivianske glas både halvtomt og halvfyldt, i det at de unge befinder sig i en marginalposition i forhold til repræsentation i regeringen og samfundet generelt, altså en halvdesperat situation. På den anden side er der en gylden chance for at fange de unges politiske interesse, hvis ellers man formår at formidle budskabet om en reel vilje til forandring - i form af Partido Socialdemócrata Boliviano – Bolivias Socialdemokratiske Parti. Denne proces er med dagens møde for alvor skudt i gang og skulle gerne munde ud i at man i den bolivianske presse til efteråret kan læse at PSB med sine +57.000 underskrifter er blevet opstillingsberettiget til parlamentsvalget. Denne proces vil vi og forhåbentligt mange andre socialdemokratisk-tænkende bolivianere og danskere følge med spænding.

Mit første bekendtskab med det bolivianske sundhedssystem

Efter nogle hårde dage med mavekramper måtte jeg forleden dag kaste håndklædet i ringen og tage til læge. Dette foregik på den tysk-sponserede Kolping Klinik, hvor jeg efter en kontantbetaling på 10 kr. for en lægekonsultation, en lang ventetid, blodprøver og mange spørgsmål fra lægen fandt ud af at jeg faktisk var så hårdt medtaget og dehydreret at jeg måtte lade mig indlægge for en dag. Da dette så var konstateret måtte vi, som det bolivianske system foreskriver det, ud at købe medikamenter, nåle og saltvand, som jeg skulle bruge. Herefter måtte jeg ligge i syv stive timer og vente på at den liter væske vi havde købt var løbet ind i mine årer. Da det så endelig var løbet igennem skulle jeg så begynde på en antibiotika-kur, som jeg i skrivende stund lige er blevet færdig med. Sagen er simpelthen at jeg har fået en kraftig maveinfektion (E. Koli) som følge af at have spist noget dårligt mad. Eller jeg skulle måske sige, noget rigtigt lækkert mad med en ubehagelig følgesvend i form af en rigtig led bakterie. Dette er desværre hvad der sker når begærligheden efter lækker, men langt fra altid ren, boliviansk take-away tager over. Maden herovre er bare alt for lækker, så jeg vil ikke gå glip af noget.
Jeg kan berolige jer med at mine lægeordinerede dage med fedtreduceret og kødløs suppe og vand på flaske succesfuldt er overstået og at jeg igen har givet mig i kast med store stykker kød, chilisauce, kager og alskens is.