En tur på landet

Sidste søndag fik vi igen mulighed for at komme ud af byen, til Roys families landsted 60 km uden for byen. Vi tog fra Santa Cruz kl. 6, i øsende regnvejr og håbede på at vejene ville være farbare på trods af regnen. Dette viste sig ikke at være tilfældet, for vi nåede ikke langt ind på de små jordveje før bilen gled af vejen og halvvejs ned i grøften. Efter talrige forsøg på at komme op på muddervejen måtte vi indse at der skulle mere end håndkraft til for at redde bilen op af suppedasen. Jeg blev derfor sendt ud for at låne en skovl hos nogle af de lokale bønder, hvilket viste sig at være en noget nær umulig opgave idet bønderne ikke er helt trygge ved udlændinge. Efter et par timers trasken rundt måtte jeg gå de tre kilometer tilbage til bilen med uforrettet sag. Her så jeg til min store overraskelse at bilen var blevet trukket op af en firhjulstrukket bil med kabel. Så efter mange overvejelser om det var sikkert at fortsætte gik tur videre. Da vi efter 20 kilometer på hullede sandveje ankom til landstedet var sulten ved at melde sig, hvilket der resolut blev gjort noget ved: to af de fritgående høns mistede hovedet og blev lavet til suppe. Efter det lækre hjemmelavede måltid fik jeg endelig min drøm indfriet og skulle på min første fisketur i Bolivia. Da vi ankom til Rio Grande fik jeg øjnene op for hvor store de bolivianske floder egentligt er. Navnet Rio Grande kommer ikke ud af ingenting, idet at floden er cirka 300 meter bred og med næsten ufattelige kræfter rykker store træer med sig – marginalt større end samtlige danske åer lagt sammen. Fisk var der nu ingen af, men det var alligevel en stor oplevelse at være vidne til de enorme strømhvirvler, det mudrede vand og de flotte hvide hejrer som åbenbart havde mere held til at fange fisk end os.
Turen hjem gik godt og uden yderligere uheld fordi vejene igen var blevet tørre og farbare. Alt i alt var det en god oplevelse, paa trods af vores lille uheld paa vejen.
Martin