I et samfund hvor hverdagens alvor er stor, får karnevalet en helt særlig betydning. Det er i disse dage alle bekymringer om arbejde, sygdom, sult og fattigdom fortrænges. Det er i disse dage livet føles stærkt og godt – og det gjorde det, også for Martin og jeg.
Efter fire dage med fest, musik og dans i samtlige af byens gader, hjemmelavet traditionel boliviansk mad, øl, whisky og en forfærdelig masse maling/vand/skum, er vores kræfter for alvor ved at slippe op. I en nærmest euforisk tilstand kaster jeg mig tungt ned på hotelsengen. Mine fødder er ømme, og mit hår og min hud har fået kulør i alle regnbuens farver. Ganger man et dansk festival med ti, får man et nogenlunde billede af karnevalets styrke og dertilhørende eftervirkninger. Hvordan bolivianerne år efter år kan holde til dette var i begyndelsen uklart for mig, men allerede ved karnevalets første optog forstod jeg hvorfor.
Blot to timer efter Martin og jeg var blevet indlogeret på vores hotel i centrum af Santa Cruz, befandt vi os, udklædt i karnevalsdragter, dansende i det kæmpe karnevalsoptog. Omkring os var hundredvis af mennesker, sprudlende af livsglæde, klædt i alle tænkelige farver og former for dragter. Den latinamerikanske rytme dunkede så hårdt i min krop, at det var umuligt at tænke, så jeg lod være. I stedet lod jeg mig rive med på den ubekymrede bølge af fest, dans og glæde. At dette er essensen af karnevalets betydning, forstod jeg netop i dette øjeblik.
Man må sige, at vi med karnevalet har fået den første introduktion til det meget alsidige bolivianske samfund. Det har været en meget overvældende oplevelse for os begge. De næste dage skal vi nu lære byen at kende uden karnevalsudsmykning og den kontante euforiske stemning. Jeg tror, at det bliver spændende og anderledes.
Efter fire dage med fest, musik og dans i samtlige af byens gader, hjemmelavet traditionel boliviansk mad, øl, whisky og en forfærdelig masse maling/vand/skum, er vores kræfter for alvor ved at slippe op. I en nærmest euforisk tilstand kaster jeg mig tungt ned på hotelsengen. Mine fødder er ømme, og mit hår og min hud har fået kulør i alle regnbuens farver. Ganger man et dansk festival med ti, får man et nogenlunde billede af karnevalets styrke og dertilhørende eftervirkninger. Hvordan bolivianerne år efter år kan holde til dette var i begyndelsen uklart for mig, men allerede ved karnevalets første optog forstod jeg hvorfor.
Blot to timer efter Martin og jeg var blevet indlogeret på vores hotel i centrum af Santa Cruz, befandt vi os, udklædt i karnevalsdragter, dansende i det kæmpe karnevalsoptog. Omkring os var hundredvis af mennesker, sprudlende af livsglæde, klædt i alle tænkelige farver og former for dragter. Den latinamerikanske rytme dunkede så hårdt i min krop, at det var umuligt at tænke, så jeg lod være. I stedet lod jeg mig rive med på den ubekymrede bølge af fest, dans og glæde. At dette er essensen af karnevalets betydning, forstod jeg netop i dette øjeblik.
Man må sige, at vi med karnevalet har fået den første introduktion til det meget alsidige bolivianske samfund. Det har været en meget overvældende oplevelse for os begge. De næste dage skal vi nu lære byen at kende uden karnevalsudsmykning og den kontante euforiske stemning. Jeg tror, at det bliver spændende og anderledes.
Ditte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar