Ankomst til Santa Cruz

Efter knap 2 døgns rejse har vi langt om længe nået vores destination. I Santa Cruz´ meget beskedne, men hyggelige lufthavn, får vi en fin velkomst af en stor flok unge smilende bolivianere - deriblandt Roy, som er formand for PSDB. Efter adskillige håndtryk og kindkys får vi læsset vores bagage ind i den sorte landcruiser, og kører derefter gennem byen med nedrullede vinduer. For første gang mærker vi den varme og tørre brise, mens vi danner os de første indtryk af det sted, som de næste par måneder skal være vores hjem. Det føles alt sammen meget stærkt, ja nærmest uvirkeligt. Med den sammenflydende trafik bevæger vi os fra byens ydrekant med industrikvarter og nybyggeri ind til hjertet af Santa Cruz. Billeder af unge blaffere, legende letpåklædte børn langs vejkanten, flade huse med små overdækkede terrasser og solen der langsomt går ned bag os sætter sig fast på min nethinde. Jeg tager en dyb indånding og ånder ud igen. Pludselig peger Roy begejstret på en stor statue, som vi hurtigt passerer. Statuen forestiller en kvinde med udbredte arme, og Roy fortæller mig, at hun er byens helgen. Hun passer på alle byens beboer. Jeg håber, at hun vil gøre det samme for Martin og jeg under vores ophold.